Det er når du oplever modstand at din retning i livet, i din forretning, i dit kærlighedsliv og i din personlige udvikling bliver klar og tydelig.

Jeg har i mange år hørt til den kategori af mennesker, der lader sig bremse af modstand.

Modstand blev altid = Fuldt stop.

Fuldt stop.

I livet, i mit flow, i mine ideer, i min oplevelse af mig selv, i mine relationer.

Til gengæld var der aldrig fuldt stop i mine følelser. Nope. Ikke engang tæt på. Mine følelser var travlt optaget af at vise mig, hvor dårligt jeg egentlig havde det.

Hvor uoverkommelig modstanden syntes.

Og det gjorde den. I´m not gonna lie.

Og så skete der noget yderst interessant. Jeg opdagede at modstanden havde et budskab til mig. Det var ikke let i starten at opdage budskabet, men jeg satte mig for at lede efter budskabet indtil det var til at få øje på. Du kan vælge at gøre det samme. Og læg mærke til at jeg skriver, vælge! For i guder, det er et valg. Det er, uden tvivl, væsentligt nemmere at beholde det mønster der allerede er til stede i os. Det er nemmere men ikke bedre.

I mit tilfælde, det mønster der altid førte mig til fuldt stop.

Jeg havde fået skabt en overbevisning der dikterede at jeg var en fiasko, når jeg oplevede modstand og ”mistede” mit flow. Så kan du da nok forstå at det var ”nemmere” at ryge fluks i offermentalitet og bare synes det hele var hårdt, svært og særlig synd for mig! Right?

Modstand er indgangsdøren til bevidst tænkning og dernæst, valg. Vi skal vælge retning når modstanden banker på døren.

 

Og det vigtigste er måske i virkeligheden at huske sig selv på, at modstanden er der for at gøre dig opmærksom på at der er noget indeni dig, som du ikke har lyttet til, ikke har taget dig af, noget du har negligeret eller på anden vis overhørt.

Når du igen begynder at lytte og tage dig af det der fylder indeni dig, er det min erfaring at modstanden mister sin magt over dig og dit flow kan igen begynde.

/Signe
 


Facebook
Twitter
LinkedIn
1

Leave A Comment