Selvudvikling sker ikke bare overnight… selvom det ville være rocker fedt. Det sker over tid og har ikke et endegyldigt facit.🤗
Vi er forskellige mennesker og vores indre og ydre processer er lige så forskellige. Og det er der i min optik noget virkelig fint ved.
Vi behøver ikke at sammenligne vores proces og vores udvikling med andres. (mange af os er tilbøjelige til det – men vi behøver ikke)🤯
🧠Vi behøver ikke bekymre os om, hvorvidt vi gør det ”rigtigt” (Vi kan ikke gøre det forkert)
🧠Vi behøver ikke jagte et endegyldigt mål – (for det eksisterer ikke)
🧠Vi behøver ikke tro at det er en dans på roser at udvikle os (det er både hårdt og til tider smertefuldt)
Faktisk behøver vi ikke følge nogen eller nogens regler for vores udvikling – for det er jo vores unikke udvikling og rejse.
Min egen personlige udviklingsrejse startede for 15 år siden og jeg har overgivet mig til at den aldrig slutter. (Overgivet mig fordi jeg er et menneske der bare vil se resultater som hurtigt som muligt;-)
Igennem de sidste 15 år har jeg fået en meget god idé om hvad personlig udvikling/selvudvikling byder på i den uendelige cirkulærer form, som udviklingen bevæger sig i.
Step 1: Bevidsthed
Når vi udvider vores bevidsthed inviterer vi udviklingen ind i vores indre. Når vi ved bedre – kan vi gøre bedre. Når vi forstår mere om os selv, kan vi sorterer i det der begrænser os. Med bevidsthed kommer nye muligheder, nye chancer for at ændre vores respons og vigtigst af alt er det igennem bevidsthed at vi går fra at være styret af vores autopilot i vores underbevidsthed til at tage bevidste valg med vores awareness i vores bevidste sind.
Step 2: Selvdisciplin
Jeg opdagede sent hvor vigtig selvdisciplin er for ens selvudvikling. Selvdisciplinen til at gennemgå de ubehageligheder der dukker op når vi byder selvudviklingen indenfor. Det er ofte ubehageligt at kigge på vores skyggesider og mærke den følelsesmæssige smerte der er forbundet med vores ar på sjælen, som vi begynder at heale når vi dyrker vores egen udvikling. Det kræver selvdisciplin at lave det (til tider) kedelige langsommelig benarbejde der baner vejen for vores udvikling.
Step 3: Overgivelse
Det at overgive noget til ”nogen” er en svær proces hvis du ligesom jeg er en smule perfektionistisk og har et touch af kontrolfreak i dig. Jeg vil så gerne (stadigvæk) styre alting selv. Men for mig er sandheden at vi er i konstant skabelse og bevægelse med universet – og vi har ikke alle svarene. Nogle gange er det bedste svar at overgive os og have tillid til universet og de planer der foregår udenom vores viden og forståelse. Overgivelse skaber plads til at livet kan udfolde sig for dig.
Step 4: Accept
Efter overgivelse indtræder accept. Hvis der sker noget du ikke ønsker kan du modarbejde det og stagnere din energi eller du kan acceptere det og blive i flow – i din gode energi.
Step 5: Ny indsigt – og ny bevidsthed
Når vi har været transformations-hjulet igennem vil det uvilkårligt starte forfra (heldigvis)
Når vi har fået bevidsthed – skabt selvdisciplin – har overgivet os og har accepteret at der er, det der er så skabes der igen ny indsigt i os som igen øger vores bevidsthed.
Dette er måden vi vokser på, udvikler os og højner vores egen indre energi.
Så fortvivl ikke, selvudvikling er ikke altid ligetil men der kommer gode ting ud af det.
Kærligst Signe